Virksomhedsmægler & finansiel rådgiver
Merger & Acquisition Consultant 

Nierhoff VirksomhedsRådgivning er en dansk Corporate Finance rådgivningsvirksomhed. 
Rådgivningen omfatter:

Ravnsnæsvej 97
DK 3460 Birkerød
Tlf. +45 4582 9782
Fax +45 4582 9783
E-mail:
info@nierhoff.dk
www.nierhoff.dk

  •       Virksomhedssalg
  •       Virksomhedskøb
  •       Kapitalfremskaffelse
  •       Beslægtede områder inden for Corporate Finance
 
Profil Virksomhedspræsentation

Nierhoff VirksomhedsRådgivning yder finansiel rådgivning til danske og udenlandske virksomheder og privatpersoner inden for Corporate Finance, herunder køb og salg af virksomheder, kapitalfremskaffelse, virksomhedsvurdering og værdiansættelse mv. samt generel finansiel rådgivning og research.

Nierhoff VirsomhedsRådgivning besidder stor erfaring fra rådgivning og gennemførelse af en lang række transaktioner inden for køb og salg af virksomheder, kapitaltilførsel over København Fondsbørs og placering af større aktieposter hos institutionelle investorer, virksomheder og private personer.

Virksomhedens kunder er hovedsageligt mindre og mellemstore danske virksomheder samt større norske og svenske virksomheder i forbindelse med opkøb af virksomheder i Danmark.

Virksomheden blev etableret i 1997 og har i dag et bredt samarbejde med danske pengeinstitutter, revisorer og advokater samt større investorer

 
Profil Indehaver

Palle Nierhoff er indehaver af Nierhoff VirksomhedsRådgivning. Palle Nierhoff var inden etableringen af Nierhoff VirksomhedsRådgivning ansat i Unibank som projektleder og kontorchef inden for Corporate Finance med ansvar for M&A transaktioner, børsintroduktioner, kapitalfremskaffelse og restruktureringer. Inden ansættelsen i Unibank i 1990 var Palle Nierhoff ansat i Sparekassen SDS’s Finansafdeling. Palle Nierhoff er cand. oecon. fra Århus Universitet.

Palle Nierhoff er tilknyttet Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København og i Århus som ekstern underviser og vejleder. Palle Nierhoff vejleder HD og cand. merc. studerende i forbindelse med udarbejdelse af opgaver inden for fagområdet Corporate Finance samt forestår undervisningen på HD studiet i faget "Værdiansættelse – køb og salg af virksomheder".

Link til Handelshøjskolen i Århus, Kursusfag "Værdiansættelse – køb og salg af virksomhed: http:// www.hha.dk/sekr/aftstudi/hd/hdf-99/valg5.htm

 
Profil Partner i VirksomhedsmæglerGruppen A/S®

Nierhoff VirksomhedsRådgivning’s indtræden i VirksomhedsmæglerGruppen A/S i 1999 var begrundet i et ønske om at deltage i et samarbejde, der målbevidst arbejder på at sikre høje, fælles normer og standarder for udøvelse af erhvervet som virksomhedsmægler, udvikle fælles værktøjer og metoder, efteruddannelse, erfaringsudveksling og udbygge et større netværk med det formål at sikre klienterne en kvalificeret rådgivning og styrke den enkelte virksomhedsmæglers position på markedet.

VirksomhedsmæglerGruppen A/S er landets førende gruppe af samarbejdende, selvstændige virksomhedsmæglere med de deltagende virksomhedsmæglerfirmaer som partnere og medejere.

VirksomhedsmæglerGruppen A/S blev udvalgt til at være med til at etablere TICmarked sammen med Den Danske Bank, Deloitte & Touche, KPMG Jespersen, FRR samt DS Håndværk & industri. TICmarkedet er en markedsplads for købere og sælgere af fortrinsvis mindre virksomheder. Partnerne i VirksomhedsmæglerGruppen A/S er autoriseret til at indlægge emner i TICmarked’s database.

 
Forretningsområder Virksomhedssalg

Salg af en virksomhed er en stor og kompliceret beslutning, som de fleste ejere og ledere kun står over for en enkelt eller få gange i deres karriere. Mange virksomheder og ejere har derfor kun en begrænset viden og erfaring på dette område. Gennemførelse af et succesfuldt salg forudsætter stor viden, planlægning og diskretion.

Nierhoff VirksomhedsRådgivning har som sit primære forretningsområde at yde rådgivning i forbindelse med salg af virksomheder og har med stor faglig indsigt og erfaring opbygget en systematik, der sikrer et optimalt forløb. Nierhoff VirksomhedsRådgivning vil bl.a. varetage:

  • Samlet gennemgang og vurdering af virksomheden i relation til et forestående salg
  • Udarbejdelse af en fyldestgørende virksomhedspræsentation
  • Værdiansættelse
  • Salgsstrategi - identifikation af de optimale købere
  • Kontakt til og forhandling med potentielle købere
  • Etablere et forhandlingsgrundlag
  • Gennemførelse og afslutning af salget

Salgsprocessen er illustreret i nedenstående figur.

Forretningsområder Illustration af salgsprocessen

1  Processen igangsættes

  • Baggrund mv. for salg af virksomheden
  • Gennemgang af virksomheden
  • Udlevering af materiale vedr. virksomheden
  • Aftalegrundlaget mellem sælger og rådgiver
2  Vurdering af virksomheden
  • Indledende analyse af virksomheden, branchen mv.
  • Prisindikation under forskellige scenarier
  • Vurdering af salgstidspunktet – er virksomheden salgsmoden ?
  • Salgsprocessen
3  Udarbejdelse af virksomhedspræsentation
  • Beskrivelse og vurdering af bl.a.: produkter, teknologi, kunder og leverandører, konkurrenter og markedsforhold, medarbejdere, regnskabstal og forventet økonomisk udvikling.
Salgsstrategi
  • Salgsstrategier
  • Identifikation af potentielle købere
5  Kontakt til potentielle købere
  • Sondering og vurdering af interesser
  • Anonymiseret resumé af virksomhedspræsentationen
  • Underskrivelse af fortrolighedserklæring
7  Fremsendelse af virksomhedspræsentation
8  Forhandling
  • Forhandlinger påbegyndes og der indgås en række aftaler fx:
  • Hensigtserklæring (Letter of Intent)
  • Eksklusivitetsaftaler (Optioner)
  • Rammeaftaler (Heads of Agreements)
  • Betingede overdragelsesaftaler
  • Due Diligence.
9 Gennemførelse af salget
  • Underskrivelse af overdragelsesaftaler.
10  Integrationsprocessen.
Forretningsområder Virksomhedskøb

Nierhoff VirksomhedsRådgivning medvirker også som rådgiver for køber i forbindelse med gennemførelse af virksomhedskøb. Købere af virksomheder kan være:

  • Andre virksomheder
  • Privatpersoner
  • Ledende medarbejderes køb af deres nuværende arbejdsplads

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at Nierhoff VirksomhedsRådgivning arbejder på baggrund af indgåede mandataftaler og alene kan repræsentere én part.

Køb af en virksomhed er på en række punkter sammenfaldende med salgsprocessen illustreret under afsnittet Virksomhedssalg. Nierhoff VirksomhedsRådgivning udarbejder sammen med køber, fx en virksomhed, en detaljeret profil af den potentielle virksomhed for et opkøb. Dette sker med udgangspunkt i købers strategi. Nierhoff VirksomhedsRådgivning vil ofte blive inddraget i strategiudviklingen og opkøbet vil være en del af implementeringen af strategiplanen.

De potentielle opkøbskandidater identificeres og sammen med køber udvælges en gruppe af primære kandidater. Disse kontaktes af Nierhoff VirksomhedsRådgivning for en indledende afklaring af, om der er interesse for en nærmere drøftelse af et muligt salg af den pågældende virksomhed. Er dette tilfældet vil der i samarbejde med den pågældende virksomhed blive udarbejdet en nærmere beskrivelse og analyse af virksomheden.

Er køberen en privatperson, som fremover aktivt vil deltage i den daglige drift (oftest som direktør), er udgangspunktet en profil af den ønskede virksomhed. De økonomiske rammer vil ofte indebære fremmedfinansiering og evt. inddragelse af yderligere investorer. Nierhoff VirksomhedsRådgivning medvirker ligeledes ved kapitalfremskaffelsen.

I forbindelse med ledende medarbejderes køb af deres nuværende virksomhed deltager Nierhoff VirksomhedsRådgivning ofte som rådgiver i relation til række på forhånd klart specificerede opgaver, fx: udarbejde en værdiansættelse, fremskaffelse af lånefinansiering og ansvarlig kapital samt forestå den overordnede koordinering og ledelse af processen.

Da der er en stigende erkendelse af, at virksomhedsopkøb oftest indebærer en større efterfølgende integrationsproces for at realisere de forventede synergi inddrages Nierhoff VirksomhedsRådgivning ofte også i denne fase og rådgiver også gerne Dem og Deres virksomhed med at løse denne opgave.

Forretningsområder Kapitalfremskaffelse og børsintroduktion

Kapitalfremskaffelse kan være en integreret del af en virksomhedshandel, men kan også gennemføres med det formål at gennemføre en ønsket vækst og ekspansion. Aktiviteterne i forbindelse med fremskaffelse af kapital vil i et vist omfang være sammenfaldende med aktiviteterne under Virksomhedssalg, herunder udarbejdelse af en virksomhedspræsentation.

Nierhoff VirksomhedsRådgivning besidder stor viden om de investorer på det danske kapitalmarked, som vil være relevant for løsning af en given opgave, og hvorledes en kapitalfremskaffelse bedst muligt struktureres. På baggrund af erfaring fra rådgivning og gennemførelse af en række kapitalfremskaffelser og børsintroduktioner på Københavns Fondsbørs besidder Nierhoff VirksomhedsRådgivning stor indsigt i forholdene omkring Københavns Fondsbørs og rådgiver også gerne Dem og Deres virksomhed i forbindelse med kapitalfremskaffelse og udvidelse af virksomhedens ejerkreds.

Forretningsområder  Virksomhedsvurdering og værdiansættelse

Virksomhedsvurdering og værdiansættelse indgår som en integreret del af gennemførelsen af mange rådgivningsopgaver fx ved:

  • Køb og salg af virksomheder
  • Kapitalfremskaffelse

En virksomhedsvurdering og værdiansættelse kan også foretages i forbindelse med følgende transaktioner:

  • Interne handler mellem fx familiemedlemmer i forbindelse med et generationsskifte
  • Fusioner og aftaler om udveksling af aktiebeholdninger
  • Ledende medarbejderes køb af deres virksomhed
  • "Second opinion". Vurdering rekvireret af revisorer, advokater mv. som et led i en transaktion

Formålet med den sidste del af virksomhedsvurderingerne er at få foretaget en samlet vurdering af en uafhængig part.

Virksomhedsvurderinger udarbejdet af Nierhoff VirksomhedsRådgivning bygger på en grundig analyse af den konkrete virksomhed kombineret med stor erfaring. En værdiansættelse vil være afhængig af de konkrete forudsætninger og omstændigheder. På denne baggrund lægges der stor vægt på disse forhold, en fremhævelse af stærke og svage sider og de muligheder og trusler virksomheden på sigt står overfor. Enhver analyse er baseret på anvendelsen af flere modeller og metoder for at opnå det bedst mulige grundlag for at fremkomme med en velbegrundet og dokumenteret værdiansættelse.

Forretningsområder Virksomhedsudvikling og salgsmodning

Alle virksomheder har et ønske om at kunne tilpasse og tage hensyn til den fremtidige udvikling. Strategisk planlægning, strategisk ledelse og langtidsplanlægning er begreber og metoder, som på en systematisk og struktureret måde giver en ledelse mulighed for at arbejde med fremtidige udviklinger. Over for denne holdning står en stigende erkendelse af, at fremtiden ikke kan planlægges, hvorfor danske virksomheder ikke tillægger traditionel langtidsplanlægning samme vægt som tidligere.

Der lægges i stedet for vægt på at skabe et idegrundlag, formulere generelle mål for virksomheden samt tegne et billede af, hvorledes virksomheden og medarbejderne skal udvikle sig i fremtiden. Et centralt element i denne udvikling er værdiskabelsen i virksomheden og for aktionærerne.

I forbindelse med planlægning af et virksomhedssalg kan ejeren og Nierhoff VirksomhedsRådgivning i nogle tilfælde nå til den konklusion, at der er behov for at udvikle virksomheden yderligere for her i gennem at gøre virksomheden attraktiv for en køber – processen kan kaldes en salgsmodning.

For at gennemføre en strategisk udviklingsproces er det ofte vigtigt at søge ekstern bistand for at fastholde og styre processen og kunne disponere over de nødvendige ressourcer. For at opnå et optimalt resultat er det af afgørende betydning, at virksomheden deltager aktivt i processen.

Nierhoff VirksomhedsRådgivning besidder den nødvendige erfaring til at gennemføre strategiske udviklingsprocesser og rådgiver også gerne Dem og Deres virksomhed.

Forretningsområder Generationsskifte

I de seneste år har der i den offentlige debat været megen fokusering på generationsskifte og forskellige aspekter omkring gennemførelse af generationsskifte fx skatteforhold og tab af arbejdspladser. Ofte har udtrykket generationsskifte i debatten været synonymt med virksomhedssalg.

I det efterfølgende forstås generationsskifte som salg af virksomheden til et familiemedlem eller til ledende medarbejdere. Dette salg kan være helt eller delvist. Ligesom den hidtidige ejer evt. fortsat kan være tilknyttet virksomheden. Generationsskifte adskiller sig fra et virksomhedssalg ved, at køberen er fundet og at salget har været drøftet mellem parterne. Rådgivningsopgaverne i forbindelse med generationsskifte vil typisk være:

  • Vurdere virksomheden og herunder foretage en værdiansættelse
  • Udarbejde en plan for gennemførelse af generationsskiftet
  • Vurdere de økonomiske konsekvenser for køber og sælger
  • Fremskaffelse af kapital fx i form af banklån til køber
  • Præsentation af virksomheden over for eksterne investorer

Gennemførelse af et generationsskifte sker i et tæt samarbejde med de involverede parter og deres rådgivere. Nierhoff VirksomhedsRådgivning rådgiver også gerne Dem og Deres virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

Forretningsområder Restrukturering

Behovet for at gennemføre en strategisk udviklingsproces kan også være økonomisk utilfredsstillende resultater gennem en periode. De økonomiske resultater kan være af en sådan karakter, at der på sigt kan stilles spørgsmål ved virksomhedens fortsatte eksistens. I sådanne tilfælde vil der ofte være behov for en både hurtig og dybdegående analyse af virksomheden for at få afklaret årsager, sammenhænge og løsningsmuligheder for virksomheden. Løsningen kan være salg af virksomheden, kapitaltilførsel mv. i kombination med en række interne forandringer.

Nierhoff VirksomhedsRådgivning udarbejder i forbindelse med en restrukturering:

  • Et aktuelt overblik over virksomhedens økonomiske situation
  • En restruktureringsplan på kort og lang sigt

En vellykket restrukturering kræver et godt indblik i virksomheden og branchen, en realistisk vurdering af virksomheden og de mulige løsninger samt et godt samarbejde mellem virksomhedens revisor, advokat og ofte kreditorer.

Kontakten til Nierhoff VirksomhedsRådgivning i forbindelse med restruktureringer foretages af virksomheden, revisor, advokat eller pengeinstitut. Nierhoff VirksomhedsRådgivnings indgangsvinkel er de fremadrettede løsninger for den pågældende virksomhed: som fortsat selvstændig virksomhed, salg af virksomheden eller ændring af ejerstrukturen med det formål at sikre aktionærer, kreditorer og medarbejdere den bedste løsning.

Nierhoff VirksomhedsRådgivning besidder stor erfaring fra en række større restruktureringer og rådgiver også gerne Dem og Deres virksomheder.

Forskellige link Forskellige link

Finansielle markeder og aktører: